Populær McDonalds-restaurant lukker
McDonald's, som har ligget på Dæmningen i Vejle i 21 år, lukker. Sidste åbningsdag er onsdag den 31. august. Det skriver vafo.dk.
"Når vi med 'Din McDonald's' ændrer måden, vores gæster kan sammensætte, bestille og betale for maden på, er vi også nødt til at ændre køkkenerne og tilberedningsprocesserne, så de også er bedre gearede til, at gæsten har særlige ønsker til sin menu. Derfor skal samtlige køkkener bygges om, men de fysiske faciliteterne ved Dæmningen-restauranten er desværre ikke store nok til at kunne rumme det nye set up," siger Kenneth Larsen, der har ejet og drevet restauranten de sidste otte år.
McDonald's regnskab for 2015 viser, at året bød på flere gæster end nogensinde før på landsplan samt det bedste salg nogensinde.
Målt mod 2014 steg salget med 4,9 procent fra 1.9 Mia DKK til 2 Mia DKK, og 2015 blev således året, hvor McDonalds oplevede sit bedste salg siden åbningen i 1981.