Fortsæt til indhold

Pengesedler spredt ud over p-plads

Sort Mercedes måske set køre fra stedet

Krimi
Arkiv

En bankautomat fra Danske Bank blev natten til onsdag 17. august sprængt i luften ved Købmandsgården Karsemose på Helsingevej 155 i Frederiksværk. Det skriver ekstrabladet.dk.
Vagtchef ved Nordsjællands Politi, Henrik Alstrup, fortæller til avisen:
"Vi fik en alarm klokken 2.48. Det var en boksalarm, og da vi kom frem, kunne vi se, at der har været en bokssprængning."
"Der har også været kraftig røgudvikling og en lille brand, der bliver slukket."
Bygningen skulle dog ikke have taget voldsom skade af sprængningen.
Ved eksplosionen blev pengesedler spredt ud på stedet, men de er fjernet igen. Om gerningsmændene har fået noget udbytte, ved politiet først senere.
Teknikerne foretager undersøgelser på stedet i løbet af onsdagen, og politiet har kun få spor at arbejde med.
"Et vidne oplyser, at man har set en formentlig sort Mercedes køre fra stedet med retning mod Helsinge. Det er, hvad vi ved," siger Henrik Alstrup.

redaktion@halsnaesavis.dk