Fortsæt til indhold

Men så brugte hun dette geniale trick

Krimi
Arkiv

En 20-årig mand blev af Retten i Helsingør i fredags dømt skyldig i et voldtægtsforsøg på en blot 15-årig pige ved en privatfest i Græsted,
Den 20-årige mand var til fest hos storesøsteren i februar sidste år. Ifølge anklageskriftet trængte den 20-årige Græsted-boer i løbet af aftenen ind på den 15-årige lillesøsters værelse.
Offeret var gået i seng, da den 20-årige kom ind - og han lagde sig oven på pigen, tog på hende og forsøgte at tiltvinge sig samleje med hende.
Pigens værelse lå så langt væk fra, hvor hendes storesøster holdt selve festen, at ingen af de andre deltagere hørte pigens skrig om hjælp.
Men heldigvis lykkedes det for den 15-årige pige at få fat i hendes mobiltelefon, og her tastede hun genvejstasten til storesøsterens mobiltelefon og fik ringet op - alt imens manden var i gang med sit voldtægtsforsøg.
Kort efter kom storesøsteren og fik reddet sin lillesøster, før manden kunne fuldbyrde voldtægten.
Sagen blev anmeldt til politiet to dage senere, og nu er manden altså kendt skyldig i voldtægtsforsøget. Han var ikke tidligere straffet og endte med at få en dom på otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste. Det er endnu uvist, om sagen bliver anket til Landsretten.