Fortsæt til indhold

Ej, ej ej - vred kvindelig bilist fik lige et par hilsener, hun nok sent vil glemme

Krimi
Arkiv

En 58-årig kvinde blev tirsdag morgen kl 07,45 ret sur over den forankørende bilist på Baneallé i Hammel. Han bremsede ved udkørsel til Torvegade, hvilket kvinden ikke var tilfreds med.
"Hun hilste lidt aggressivt, så jeg kørte stille efter hende," fortæller den forankørende bilist - som var landbetjenten i egen høje person i sit civile køretøj.
LÆS OGSÅ: Politi til spørgetime på skolen: "Må man nak' dem"
"Kvinden blev sidste år frakendt førerretten, og hun har ikke generhvervet den. Så jeg måtte skrive endnu en sigtelse," lyder det fra lovens lange arm, som fik hevet kvinden ind til siden i Østergade i Hammel.

Sigtelse til begge

Samme landbetjent mødte også en anden kending bag rattet på Thorsøvej mandag eftermiddag kl 15.43.
TV: Med færdselspolitiet på fartkontrol
Denne 23-årige mandlige bilist blev ligeledes sigtet for kørsel uden kørekort, som han er blevet frakendt.
LÆS OGSÅ: Politiet sagde godmorgen til eleverne
Mandens samlever fik også en sigtelse med i købet: For at låne bilen ud til en person uden førerret.
Det fortæller Nærpolitiet i Hammel.