Indsmuglede 2½ million cigaretter i lastbil
40-årig mand er idømt et års fængsel og udvisning ved Retten i Sønderborg
En 40-årig litauisk mand er i dag ved Retten i Sønderborg idømt et års fængsel, heraf seks måneder betinget, for indsmugling af 2.470.000 cigaretter, hvorved statskassen blev unddraget for 2.971.410 kroner i tobaksafgift.
Manden blev samtidigt udvist af landet med indrejseforbud.
Cigaretterne blev fundet, da en patrulje fra Udlændingekontrolafdelingen den 26. august 2016 bragte en lastbil til standsning på Årslev Rasteplads vest, Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa.
En undersøgelse af lastbilen viste, at fragtbrevets oplysninger om transport af 13 paller savet træ i virkeligheden dækkende over en kæmpe stak cigaretter.
Manden, som har siddet varetægtsfængslet siden den 26. august 2016, modtog dommen. Han accepterede også fortsat fængsling efter dom med henblik på straksafsoning.