Ved du hvem der ejer den?
EFTERLYSNING: Ugeposten i Gribskov er blevet kontaktet af en kvinde, der har brug for din hjælp. Elisabeth Lyberth fortæller, at der i den seneste tid har hængt sedler med en katte-efterlysning i Gilleleje. Tirsdag klokken 14.30 så hun en kat lige ved stationen i Gilleleje Øst, der lignede den efterlyste kat på en prik. Men problemet er, at katte-efterlysningerne nu er pillet ned. Derfor kan hun ikke finde frem til kattens ejere. Der er tale om en kat på på tre-fire måneder. Den var gråstribet med hvide poter og en hvid mave. Ifølge Elisabeth Lyberth var katten kælen, men meget sulten. En ca. 10-årig pige tog katten med hjem og ville forsøge at finde dens ejere. Så ved du, hvem der ejer katten, vil Elisabeth Lyberth meget gerne høre fra dig. Du kan komme i kontakt med hende ved at skrive til Ugeposten på redaktion@ugeposten.dk