Politiet efterlyser mørk, muskuløs mand
Arkiv
Østjyllands Politi søger vidner til et voldtægtsforsøg begået ved Graven i Aarhus klokken 06.10 fredag morgen.
Her blev en 21-årig pige passet op af en ukendt mand, der trak hende med ind i en baggård, hvor han forsøgte at begå seksuelt overgreb på hende.
Den 21-årige kvinde strittede så meget imod, at manden ikke lykkedes med sit foretagende. I stedet vristede hun sig fri og løb fra stedet.
Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med personer, der kan have set noget omkring Graven i morges ved 06-tiden og eventuelt har oplysninger om gerningsmanden, der beskrives som:
- 25-30 år
- 170-175 centimeter høj
- Muskuløs af bygning
- Mørk i huden - muligvis af afrikansk oprindelse
- Kort mørkt hår og skægstubbe
- Talte gebrokkent dansk
- Var iført en mørk hættetrøje med lommer foran til hænderne. Hættetrøjen var trukket op over hovedet. Var også iført mørke cowboybukser
- Han lugtede af en gennemtrængende parfume
Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.