Fortsæt til indhold

Kvinde og mand skudt ned ved Lyngby Storcenter

To personer såret under et skyderi ved Magasin og Sticks N' Sushi lige ved 19.15-tiden. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Lars Schmidt

Det centrale Lyngby er lige nu afspærret, og der er det helt store politiopbud. Årsagen er et skyderi ved Magasin over for Lyngby Storcenter, skriver BT.dk.
Til BT.dk bekræfter vagthavende ved Nordsjællands Politi, Henrik Astrup, at to personer er ramt. Den enes tilstand er kritisk, siger han.
Ifølge EB.dk er det en 30-årig kvinde og en 22-årig mand, der er blevet ramt af skud. Manden er ramt i ryggen og lænden, og hans tilstand er kritisk.
Politiet er massivt til stede og er i gang med den helt store efterforskning. Til EB.dk har man fortalt, at man lige nu har for travlt til at komme med yderligere oplysninger.
Viceborgmesteren rystet
Viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) er rystet:
"Det er uhyggeligt at man kan finde på at skyde blandt masser af mennesker. Nu må vi afvente politiets efterforskning. Men det er frygteligt, at skyde direkte ind i en restaurant på denne måde. Jeg håber det bedste og på en hurtig opklaring," siger han til Det Grønne Område.
Henriette Breum, der er medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre, er forfærdet, siger hun til Det Grønne Område:
"Jeg følger det tæt minut for minut og er forfærdet over skyderiet. Jeg tror mange sidder med tanken "det kunne have være mig", og jeg føler stor sorg for de ramte. Det kommer lige pludseligt så tæt på. Jeg holder vejret og krydser fingre for, at politiet snart får fat i gerningsmanden," siger hun.
Kommentarer på Facebook
Facebook er godt i gang med at svømme over med kommentarer.
Liberal Alliances medlem af kommunalbestyrelsen, Anne Jeremiassen, skriver:
"Elendige skvatmikler, hvis I absolut skal lege Tupac så fis ud på en mark i stedet!
Man skyder fg IKKE i et storcenter!"
Jette Grube, kandidat til kommunalbestyrelsen for DF:
"Hvad fanden forgår der i min by, jeg er da ved gud træt af alle de skyderier alle steder efterhånden."
Kasper Haagensen, formand for Frivilligcentret:
"Hvad fanden er det for klaphatte som har skudt i Magasin Lyngby. Forsvind ud af vores by !!!!"

Se flere videoer på localeyes.dk.