Fortsæt til indhold

Hvem er denne snot-Karl?

Krimi
Arkiv

Torsdag aften blev en 23-årig kvinde udsat for en særdeles hårdhændet og uforskammet behandling af en medtrafikant på motortrafikvejen ved Hornslet.
Ved 20.30-tiden kørte en bagfrakørende personbil ifølge kvinden voldsomt hasarderet og tæt på hendes bil.
Da hun bremser, overhaler manden i bilen hende og tvinger hende til at standse.
Den mandlige fører springer ud og begynder at svine hende til, hvorefter han slutter sit verbale overfald med at spytte den 23-årige i ansigtet.
Herefter kører han fra stedet i retning mod Kolind/Grenå.
Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til episoden, som kan hjælpe med oplysninger om bilen eller føreren af bilen.
Kvinden beskriver bilen som en ældre, hvid stationcar, som muligvis er en Ford, med et registreringsnummer, der starter med VD 93.
Manden beskrives som:

  • Dansker
  • 20-25 år
  • Spinkel af bygning
  • Smalt ansigt
  • Var iført grøn kasket, blå cardigan, muligvis Adidas, og cowboybukser.

dp