Bilist foretog u-vending og blev påkørt af motorcyklist
Nu er han sigtet i sagen.
Tirsdag 13. juni klokken 06.40 skete der et færdselsuheld med en varebilist og en motorcyklist på Ødumvej i nærheden af motorvejen ved afkørslen til Hadsten.
Uheldet skete, da bilisten var ved at foretage en u-vending på vejen. Her blev varebilen påkørt i venstre side af motorcyklisten, der kom kørende i samme retning som bilisten.
Ifølge politiets døgnrapport kom ingen personer umiddelbart til skade ved færdselsuheldet, og der skete kun mindre skader på bilen og motorcyklen, oplyser politiet til Lokalavisen.
Føreren af varebilen var en 50-årig mand, som er blevet sigtet for at foretage en u-vending til fare for den øvrige trafik.
Motorcyklisten var en 49-årig mand.