Fortsæt til indhold

Hund er blevet anbragt og skal undersøges efter at have bidt 70-årig mand på gaden i Horsens

Krimi
Jeppe Rafn

Den hund, der fredag aften bed en 70-årig mand i venstre ben, er blevet anbragt i en hundepension og skal nu undersøges af en hundesagkyndig.
Den 42-årige ejer af hunden har tidligere fået påbud i forbindelse med hunden, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Den 42-årige er sigtet for at overtræde Hundeloven og er ligeledes sigtet for kvalificeret vold, fordi han ved fredagens episode slog den 70-årige mand flere gange med en hundemundkurv i metal.
Den ældre mand var på skadestuen for at blive syet efter hundebidet.