Tre mænd anholdt efter tyveriforsøg ved benzinautomat
Af Lars Saugbjerg
Tre personer blev natten til søndag anholdt i Bredsten efter et forsøg på tyveri fra en OK benzinautomat på Steen Blicher Vej.
Klokken 01.00 blev en låge opbrudt til benzinautomaten. Gerningsmændene forsøgte med et koben at komme videre ind i automaten.
"I forbindelse med det, anholder vi tre personer, som bliver sigtet for tyveriforsøg. De kom ikke af sted med noget, men blev standset tæt på gerningsstedet, og var i besiddelse af opbrudsværktøj," oplyser Sydøstjyllands Politi.