Fortsæt til indhold

Fuld mand væltede på knallert, men kørte videre

Krimi
Jeppe Rafn

Politiet blev lørdag aften klokken 21.36 ringet op af en borger, der havde set en mand vælte på en knallert på Bjerrevej ved Horsens.
Anmelderen mente, at knallertkøreren var beruset.
Manden kom op på sin knallert igen, men blev senere standset af politiet på Gl Pebelvej i Skjold. Det fremgår ikke af politiets døgnrapport, hvordan man fandt frem til knallertkøreren i Skjold, der ligger nogle kilometer fra Bjerrevej.
Manden er blevet sigtet for spirituskørsel. Han er 29 år og bor i Juelsminde-området.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.