Stjal 73 paller - måtte slæbe dem på plads igen
Af Daniel Sennek
To mænd på 23 og 26 år fra København fortryder nok nu, at de onsdag aften klokken 23.10 blev pågrebet i at stjæle paller fra Irma i Holte Midtpunkt. De to mænd havde nemlig slæbt hele 73 plastikpaller op i en kassevogn, men det gik ikke uset hen. Det skriver sn.dk.
En forbipasserende vagt opdagede nemlig tyveriet og tilkaldte politiet. Politiet ankom, og kommanderede mændene til at slæbe paller tilbage, hvor de havde taget dem.
Mændene blev afhørt og efterfølgende løsladt, hvorefter vagten sørgede for at aflåse området korrekt.