Genkender du personen på billederne?
Arkiv
På restaurationen King George i Skolegade i Esbjerg blev to mænd på 21 og 27 år umotiveret slået ned af en mand tirsdag den 23. februar. Overfaldet skete ved 01-tiden. Lokalpolitiet i Esbjerg søger vidner, der kan hjælpe med gerningsmandens identitet.
Den efterlyste beskrives som: Dansk mand, 30-35 år, 180-185 cm. høj, spinkel af bygning, kronraget. Havde ørering i det ene øre,
hvor øreflippen var udvidet som en stjerne. Var iført grålig hættetrøje, sort/ mørk vindjakke og sorte regnbukser. Medbragte en styrthjelm.
Hvis du mener at genkende manden eller har andre informationer i sagen, kan du kontakte lokalpolitiet i Esbjerg på telefon 1-1-4.