Fortsæt til indhold

Asylansøgere forsøger nyt livsfarligt trick for at undgå ID-kontrol

Rederiet HH Ferries, som sejler mellem Helsingør og Helsingborg, advarer nu om, at flere asylansøgere har forsøgt at snige sig til Sverige gemt under lastbiler

Krimi
Jacob Nielsen

Et nyt fænomen har de seneste dage set dagens lys ved færgeoverfarten Helsingør-Helsingborg. Selskabet HH Ferries, som sejler ruten over Øresund har i flere tilfælde afsløret asylansøgere, som er sprunget på en lastbil og har gemt sig på vognens understel for at undgå ID-kontrollen, og nu advarer HH Ferries sine kunder om, at det er et alvorligt sikkerhedsproblem, som kan føre til alvorlige ulykker. Det skriver News Øresund.
"Det er en potentielt meget farlig situation og et trafiksikkerhedsmæssigt problem, og det er en direkte effekt af, at man har indført en svensk lov som gælder på dansk jord," siger direktør for HH Ferries, Henrik Rørbæk, til News Øresund.
Han fortæller samtidig, at HH Ferries i første kvartal af 2016 har gennemført 585.000 ID-kontroller af passagerer
på vej fra Danmark til Sverige, hvoraf 56 var potentielle asylansøgere. Hvor mange der er blevet taget liggende under lastbiler oplyses ikke.