Fortsæt til indhold

Hun sagde ikke fra

Krimi
Af Daniel Sennek

Retten i Næstved har mandag frifundet en 19-årig mand for voldtægt af en 14-årig pige. Den 19-årige mand fra Slagelse blev dog dømt for at have samleje med et barn under 15 år. det blev han idømt 30 dages betinget fængsel for.
Den 19-årige mand har hele tiden nægtet sig skylding i voldtægt, men erkendte sig skyldig i at have samleje med et barn under 15. Det skriver DAGBLADET Ringsted.
Episoden fandt sted til en fest i Dianalunds omegn i december 2015. I et værelse til festen trak den 19-årige mand bukserne af pigen og gennemførte samleje, indtil pigen råbte om hjælp, og samlejet blev afbrudt af andre gæster til festen.
Rettens afgørelse byggede på, at pigen havde været i stand til at sige fra eller ej. Selvom det af anklageskriftet fremgik det, at pigen var meget beruset, så blev dette afvist under retssagen - også af pigen selv.
Pigen forklarede, at samlejet ikke havde været frivilligt, men tiltalen gik ikke på vold eller trusler om vold.
"Jeg har endnu ikke set dommen og dermed heller ikke drøftet den med nogen, men min umiddelbare vurdering er, at vi ikke anker frifindelse," siger anklager Iben Grønbech til TV2.