Spritbilist ringede selv til politiet...
Jeppe Rafn
En 62-årig mand fra Løsning ringede torsdag klokken 21.56 til politiet og sagde, han var blevet presset ud i grøften af en traktor.
Det var sket på Bøgballevej ved Uldum, hvor politiet sendte en patrulje ud.
"Han skulle nok ikke have ringet," konkluderer vagtchef Jørn Lindhardt ved Sydøstjyllands Politi.
Det endte nemlig med, at den 62-årige mand fra Løsning selv blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, mens der ikke var tegn på, at en traktor var impliceret i ulykken.