Fortsæt til indhold

Kvinde ramte to heste på motorvejen ved Løsning

Krimi
Jeppe Rafn

Det blev fatalt for to ponyer, at de mandag aften havde forvildet sig ud på motorvejen ved Løsning.
Klokken 22.11 blev de ramt af en bil, der kørte mod syd på motorvejen.
Den ene pony blev kastet ud i nødsporet, og den anden røg ind i rabatten. Begge ponyer var så medtagede, at de blev aflivet, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Føreren af bilen var en 50-årig kvinde fra Kolding, som ifølge politiets oplysninger slap uskadt fra mødet med de store dyr. Hun kunne selv sørge for at få skaffet sin bil af vejen.