Fortsæt til indhold

70-årig cyklist kørte op i bremsende bil

Krimi
Jeppe Rafn

Onsdag klokken 19.51 skete der et mindre færdselsuheld på Søvejen ved Østbirk.
En 70-årig mand på cykel kørte op bag i en personbil, der bremsede ved et helleanlæg, fordi der kom en modkørende.
Der blev sendt en ambulance til stedet, men ifølge vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi var der ikke sket noget med den 70-årige mand, der er fra lokalområdet.
Føreren af den bremsende bil var en 18-årig kvinde, der ligeledes er fra Østbirk.