Forlod hjemmet i denne bil
Nordsjællands Politi beder alle om at holde øje med en grå Mazda Premacy med reg. nr. VY 40910
Søndag aften ved 22-tiden sendte Nordsjællands Politi en sms-besked rundt til borgere i Nordsjælland med besked om at holde udkig efter en grå Mazda Premacy. Bilen er ført af en 51-årig kvinde fra Humlebæk, som tidligere på dagen forlod sin bopæl i nedtrykt sindstilstand. Mandag formiddag er kvinden endnu ikke fundet, og derfor efterlyses hun fortsat i hele landet.
Hun beskrives som: 51 år, 167 cm. høj, almindelig af bygning, langt mellembrunt hår opsat i en knold. Hun var iført brun halvlang jakke, lys bluse og ternede bukser.
Ser du en kvinde, som passer på signalementet eller bilen, som har registreringsnummer: VY 40910, så kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.