Påtalte de godt kunne rydde op efter sig
Jeppe Rafn
En 58-årig mand fra Kolding blev fredag aften overfaldet på Burger King i Kolding.
Ifølge Sydøstjyllands Politi påtalte han overfor otte personer, at de godt kunne rydde op efter sig.
Påtalen fik dem til at overfalde ham.
"Han fik slag i ansigtet med store skader til følge, blandt andet har han fået brud på kæben," oplyser vagtchef Jørn Lindhardt, Sydøstjyllands Politi.
Politiet har umiddelbart ikke noget at gå efter i sagen, oplyser vagtchefen.
Overfaldet skete klokken 20.48.