Kvikt vidne snuppede nøglen til indbrudstyvs knallert
Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra søndag 17. april til mandag 18. april
Et vidne var søndag 17. april klokken 14.10 snarrådig, da han opdagede en 53-årig mand, som var i færd med et indbrud i en spejderhytte på Skovbrynet i Aarhus.
Vidnet tog nøglen ud af den knallert, som den 53-årige tyv var kørt til stedet på og ringede til politiet.
Politiet kunne kort efter anholde tyven, der nu er sigtet for forsøg på indbrud, som han i øvrigt erkender.
Han er løsladt efter afhøring.
Indbrud
Der har i det forløbne døgn var fire indbrud i privat beboelse.
Færdselsindsats i Aarhus V
En færdselsindsats i Aarhus V fredag aften førte til 35 sigtelser:
To for kørsel i frakendelsestiden
Elleve for hastighed, heraf to til betinget frakendelse og ni klipsager.
Fire for rødt lys
Tre for ulovlig overhaling (klip)
Diverse andre sager, såsom tale i mobiltelefon og manglende sele.
Kørsel i frakendelsestid
- En 57-årig mandlig bilist blev i går klokken 17 bragt til standsning på Spørringvej i Hjortshøj af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden at have generhvervet førerretten.
- En 23-årig mandlig bilist blev i går klokken 23.56 bragt til standsning på Randersvej i Aarhus N af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden at have generhvervet førerretten.
/CSJ