Fortsæt til indhold

Er du blevet tilbudt dyre møbler eller malerier?

Krimi
Jeppe Rafn

Sydøstjyllands Politi beder borgerne om hjælp til at opklare et indbud i Hedensted, der blev begået den 31. marts.
Ved indbruddet blev der stjålet flere velkendte og dyre designermøbler og malerier. Blandt de stjålne møbler er en Arne Jacobsen loungestol model 'Ægget' med skammel i sort læder, en Arne Jacobsen stol model 'Svanen' i sort læder og 12 Charles Eames stole model 'DSR'.

Læs mere om indbruddet her: Villa ribbet for designerting til 400.000 kroner

Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner, der ved noget om indbruddet, har fået tilbudt de stjålne møbler eller malerier eller på anden måde ved noget om tyvekosterne.
Du bedes kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114, hvis du ved noget.
"Lidt har også ret og kan være lige det, der hjælper os videre," skriver politiet i en pressemeddelelse.