Fik konfiskeret 70.000 kroner
Jeppe Rafn
Torsdag i sidste uge fik en 27-årig mand fra Horsens besøg af politiet, der i hans hjem fandt kokain, hash og 70.000 kroner i kontanter, som blev konfiskeret.
Fredag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor han erkendte besiddelse og salg af stoffer, og at de 70.000 kroner stammede fra narkosalg. Han fik derfor en straksdom på syv måneders, han skal afsone på et senere tidspunkt.
Den 27-årige mand blev dømt for salg af ikke under 56 gram kokain og 400 gram hash. En mindre del af dommen bestod af en tidligere betinget dom for besiddelse af narko med henblik på salg.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.