Fortsæt til indhold

5-årig ringede alarm 112: Far ligger i krampeanfald

Krimi
Arkiv

En 5-årig piges snarrådige indsats reddede sandsynligvis hendes fars liv.
Pigen, som er fra Nykøbing Sjælland, ringede nemlig resolut til alarmcentralen på 112, da hun så sin far ligge med voldsomme krampeanfald.
"Vores medarbejdere på alarmcentralen var meget imponerede over den måde, hun tacklede det på. Det forventer man virkelig ikke, at et så lille barn kan gøre," fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jens Frederiksen til TV 2.
Pigen fortalte om, hvad der skete med hendes far, og medarbejderne på alarmcentralen holdt samtalen i gang så længe, at man kunne spore opkaldet og sende ambulancer derhen.
"Det tyder på, at det har reddet hans liv. Han kom hurtigt på hospitalet og er i gode hænder der," siger Jens Frederiksen.