Fortsæt til indhold

Men så begyndte hans eget mareridt

Krimi
Af Daniel Sennek

"Jeg bad bare en aggressiv knægt om at lade de søde mennesker være, da de ikke havde gjort ham noget."
Ordene her er indledningen på et Facebook-opslag fra Lars Pless. Et opslag, hvor han skriver om en voldsom episode, han var ude for.
"Han smadrer en flaske i hovedet på den unge mand (hvis kæreste naturligvis begynder at græde og beder ham om at stoppe). Jeg bremser min cykel og beder "knægten" om at gå væk, så jeg kan hjælpe ham, der har fået en flaske i hovedet. Han begynder at råbe højt om, at vi bare kan komme an, mens at han løber væk."
Så skulle man tro, at det ligesom var det. Situationen er under kontrol, men nej.
"Tænker at det var slut nu men BUM!!! Pludselig løber 10 drenge over imod mig fra forskellige retninger og begynder at slå på mig med jernrør og støttefødder fra cykler. Jeg beskytter mit hoved, så godt jeg kan og spørger, hvad fanden de har gang i."
Lars Pless blev altså gennembanket af de 10 drenge, men han søger ikke medlidenhed på Facebook.
"Jeg skriver ikke det her på fjæsen, for at I skal skrive, at det er synd for mig! Fuck it! Og ja ja det er bare tæv. Det heler hurtigt, og ja jeg kunne bare køre hjem og lade lort være lort."
"Men jeg tænker, at der må være forældre til de drenge, der tænder på at slå på andre. Hvad fanden sker der!? Er det det her, jeg skal advare mine børn imod i fremtiden? Planlagt vold mod sagesløse? Skal vi ikke længere hjælpe hinanden fordi det kan være farligt? Er der seriøst nogen der synes det er fedt bare at tæve løs på uskyldige mennesker?"
"Ved sgu egentlig ikke, hvad jeg gør næste gang."