Fortsæt til indhold

Kun 2 procent kom fra Syrien

Asyltallet sætter bundrekord og er på laveste niveau siden årsskiftet, men ansøgerne kommer fra alle andre steder end Syrien

Krimi
Jacob Nielsen

Det ser ud til, at der for alvor er sat en prop i tilstrømningen af asylansøgere til Danmark. I hvert fald viser seneste tal fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet det laveste antal ansøgninger siden den 4. januar, hvor Danmark indførte den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.
Kun 45 personer har de seneste syv dage ansøgt om asyl i Danmark. Det er et fald på cirka 30 procent i forhold til sidste uge, hvor tallet også var relativt lavt og lå på bare 63 personer. I uge 1-2016 lød antallet på 641.
Men dykker man ned i nationalitetsfordelingen af de seneste uges ansøgninger ser man samtidig, at det er forsvindende få, der kommer fra krigshærgede Syrien. Faktisk er det kun én person af de 45, som er fra Syrien. To er fra Irak, 10 kommer fra Afghanistan, og de resterende 32 er fra øvrige lande.
Om det er den lukkede Balkan-rute, EU's aftale med Tyrkiet eller meldingen om at Hjemmeværnet nu skal deltage i grænsekontrollen, der gør udslaget, vides ikke. Mandag meddelte regeringen, at man forlænger den midlertidige grænsekontrol i yderligere fire uger frem til den 2. juni.

Se udviklingen i antal asylansøgninger for de seneste syv dage i skemaet herunder