Fortsæt til indhold

Hamrede ind på cykelsti og fortov - men så fik politiet hjælp

Krimi
Af Daniel Sennek

En 22-årig mand stak af fra en motorcykelbetjent og troede, at han slap godt fra det. Men en række borgere ville ikke finde sig i den vanvittige kørsel, og hjalp politiet med at finde frem til manden. Det skriver nordjyske.dk.
Den 22-årige mand standsede ellers i første omgang, da en motorcykelbetjent havde set manden køre venstre om et helleanlæg i Aalborg. Men det var kun en kort fornøjelse.
For da motorcykelbetjenten var på vej hen til bilen til fods, trådte den 22-årige mand speederen i bund, og blev med det samme forvandlet til en flugtbilist. UNdervejs bragede han op på cykelsti og fortov.
Men den vanvittige kørsel var tilsyneladende alt for meget for de lokale borgere. De havde nemlig set hvilken vej, som manden var kørt, og ledte politiet i den retning. Betjenten fandt herefter bilen i en baggård i Knudsgade. Den 22-årige var var godt nok stukket af, sammen med sine tre passagerer, men igen havde en række borgere set, hvilken vej, manden var stukket af i.
Med deres hjælp kunne politiet derfor anholde den 22-årige samt en medpassager bag Sygehus Nord.
Den 22-årige er særdels godt kendt af politiet i forvejen, og han er nu sigtet for en række overtrædelse, herunder kørsel i frakendelsestiden, kørsel i narkopåvirket tilstand, besiddelse af kokain, samt kørsel venstre om helleanlæg og kørsel på cykelsti og fortov.
De tre passagerer i bilen er ikke blevet sigtet.