Fortsæt til indhold

Truede alle og tæskede fotograf fra TVØst

Krimi
Af Daniel Sennek

En 34-årig mandlig asylansøger fra asylcenteret Bag Bakkerne i Næstved fremstilles i dag klokken 13.30 i grundlovsforhør, sigtet for trusler på livet mod øvrige asylanter, personalet på stedet samt for vold mod en fotograf fra TVØst.
"Der har de seneste dage været forholdsvist stort fokus på asyllejren i Næstved. Når mange mennesker er samlet på ét sted, er det svært at undgå gnidninger. Den 34-årige har dog trådt ganske gevaldigt over stregen i forhold til, hvad vi kan acceptere, og han må selvfølgelig nu tage konsekvenserne af sine handlinger," siger politiinspektør Kim Kliver.
Han suppleres af chefanklager Henriette Rosenborg Larsen.
"Vi har i kredsen et samarbejde mellem politi og anklagemyndighed, hvor vi strategisk har sat fokus på også at sikre ro og orden i og ved vores asyllejre."
Ifølge TVØst drejer det sig om den samme asylansøger, som blev lagt i benlås på den video, der har floreret den seneste uges tid. SE DEN HER.