Fortsæt til indhold

Lå midt på vejbanen

Politiet er på bar bund i mystisk sag fra onsdag aften

Krimi
Arkiv

Hvad der viste sig at være et menneske lå onsdag aften lidt efter klokken 23 pludselig på vejbanen i overhalingsbanen på Holbækmotorvejen ved Kirke Såby, skriver eb.dk.
En 62-årig mand fra Odsherred, som passerede personen, standsede i nødsporet for at undersøge sagen nærmere, men inden han nåede det, blev personen ramt af en bil ført af en kvinde.
Personen på vejbanen blev efterfølgende erklæret død, men politiet har ikke kunnet fastslå, om vedkommende døde af påkørslen, eller om vedkommende allerede var død, da han/hun blev ramt.
Både den kvindelige bilist, som ramte personen og den 62-årige mand fra Odsherred, som overværede påkørslen, er voldsomt rystede efter oplevelsen, oplyser Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til eb.dk.
Tilbage står en lang række ubesvarede spørgsmål:
- Hvem er den afdøde? (vekommende havde ingen identifikationspapirer på sig).
- Hvorfor lå vedkommende midt på vejen?
- Hvordan er vedkommende havnet på vejen?
- Var han/hun allerede død, da bilen ramte?

Politiets teknikere og bilinspektør arbejdede i nat på højtryk med den mystiske sag og efterforskningen fortsætter i dag torsdag.

Opdatering kl. 09.46:
Yngre kvinde død i mystisk motorvejsulykke: Politiet efterlyser vidner