To mænd skudt i opgang i nat
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Natten til søndag blev to mænd af anden etnisk herkomst end dansk ramt af skud i en opgang på Sydvej i Helsingør. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Politiet fik anmeldelsen om skud klokken 00.29 og ved ankomsten til stedet kunne man konstatere, at den ene mand var blevet ramt i brystet og begge ben, mens den anden mand var blevet ramt i det ene ben.
De formodede gerningsmænd løb efterfølgende fra gerningsstedet via Sydvej til Rønnebær Allé, hvorfra de kørte mod boligområdet Vapnagaard i en mørk bil, muligvis en VW Passat.
"Det er endnu for tidligt at sige, hvad der ligger til grund for hændelsen, herunder om det er banderelateret, men vi undersøger alle muligheder og motiver, når det drejer sig om noget så alvorligt som skyderi," fortæller vicepolitiinspektør Finn Bernth Andersen fra Nordsjællands Politi. Politiet har søndag morgen endnu ikke nogen anholdelser i sagen.
Begge ofre er på mirakuløs vis meldt uden for livsfare.
Se flere videoer på localeyes.dk.