Fortsæt til indhold

Politiet drukner i tabte mobiltelefoner, dankort og nøgler

Det er dagen derpå i Aalborg efter årets karneval

Krimi
Jacob Nielsen

Lørdag var der fuld drøn på Aalborg, hvor mange tusinde mennesker var samlet til det årlige Aalborg Karneval. Og noget tyder på, at det gik vildt for sig. Rigtig mange har nemlig tabt deres værdigenstande. Heldigvis er mange af tingene også blevet indleveret til politiet.
Nordjyllands Politis Servicecenter er nærmest ved at drukne i tabte effekter, som blandt andet tæller cirka 140 mobiltelefoner, et større antal dankort og kørekort, tre pas, diverse tegnebøger, tasker, rygsække og nøgler, og man efterlyser nu ejermændene til de mange sager.
Alle der har mistet effekter i forbindelse med karnevallet opfordres til at rette henvendelse til
Nordjyllands Politis Servicecenter i åbningstiden mellem klokken 07 - 23. Adressen er Jyllandsgade 27 i Aalborg.