Fortsæt til indhold

Skabte panik og væltede lille pige på legeplads

Krimi
Af Daniel Sennek

En undsluppen kvie af racen Skotsk Højlandskvæg tog flugten gennem Varde søndag. Kvien hoppede ud af en indhegning i Vardes udkant, hvor den løb ad Vestre Landevej. Det skriver TV SYD.
Omkring klokken 18 om aftenen skabte kvien en del trafikale problemer. den gale kvie nåede frem til en legeplads under sit flugtforsøg, hvor den skabte panik og væltede en pige. Pigen blev trampet over hånden, men slap heldigvis uden alvorlige skader.
Kvien gik også amok på en bil, der fik både buler og ridser, da den blev stanget.
"Kvien var ikke så stor, men den var tykpelset og arrig," fortæller vagtchef Ivan Gohr Jensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.
Den uroskabende kvies flugt fik dog en brat ende, da en jæger skød den på en mark nord for byen.