Fortsæt til indhold

"Jeg ved ikke, hvem der ligger derinde. Men jeg fyldes med den største respekt og taknemmelighed."

Krimi
Af Daniel Sennek

"Sidder på vej på arbejde og over radioen lyder en melding om en hurtigtkørende ambulance mod Riget."
Sådan starter et opslag fra Jakob Andersen, der er gået viralt på Facebook. På tre dage har 73.000 mennesker reageret på hans opslag - ligesom mere end 36.000 mennesker har delt det.
"3 min efter kan jeg høre sirenerne. Trafikken trækker som vanligt ind og forbi blæser først 2 motorcykelbetjente som i et afsindigt tempo dirigere trafikken. Det kan lyde negativt, men det er ment med al mulig respekt. Det var ikke tilfældigt eller upassende. Det var kontrolleret og professionelt. Det var ikke for sjov, det var alvorligt og nødvendigt."
"2 sek efter kommer ambulance og lægeambulance. Der var kun 1 fører på forsædet i begge biler. Jeg antager at de andre arbejder i ambulancens kabine."
"Jeg ved ikke hvem der ligger derinde, eller hvad der sker, men i det sekund fyldes jeg med den største respekt og taknemmelighed. Og så får jeg bare lyst til at sige tak til de mennesker som løser denne opgave. Tak til politi og tak til redere, som rykker ud hjælper når andre er i nød. På en særlig måde sætter i livet på spil, både fysisk og psykisk, for at hjælpe os andre, når vi har brug for det."
"Så et enkelt tak er vel på sin plads, selvom det idag ikke var mig der havde brug for jeres hjælp. Del gerne så de rette får det at vide"