Rullet væk i affaldsspand
Arkiv
86 bærbare computere af mærket Lenovo blev natten til onsdag stjålet ved et indbrud på Brørup Skole i Vejen Kommune. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Computerne har en samlet værdi af over 400.000 kroner og blev rullet væk fra stedet i en grøn affaldsspand.
Alle computerne har indgraveret ”Vejen Kommune it-afdeling” og kommunens våbenskjold.
Hvis du får tilbudt eller ser Lenovo PCere med denne indgravering, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi, Lokalpolitiet i Vejen på telefon 1-1-4.