Fortsæt til indhold

Pas på hvor du smider dem

Krimi
Af Daniel Sennek

Det er ikke kun, når man færdes ude i naturen, man skal passe på med, hvor man smider sine cigaretskodder. Det måtte en beboer på Vestergade i Arden sande, da han smed sit cigaretskod på jorden. For uheldigvis landede cigaretskoddet ovenpå en haveslange, der var rullet sammen og lå under et plankeværk.
Det er jo, hvad der kan ske, men vinden og uheldige omstændigheder antændte haveslangen – som antændte plankeværket.

Ilden i haveslangen og plankeværket blev slukket ved fælles hjælp af de 2 naboer – og brandvæsenet efterslukkede for en sikkerheds skyld.

Der skete ingen skade på hverken personer eller fast ejendom.