Fortsæt til indhold

Kuglegrill og møbler stjålet fra terrasse

Ukendte gerningsmænd stjal hele terrasseudstyret fra adresse på Århusvej

Krimi
Af Martin Schultz

Ukendte gerningsmænd manglede åbenbart lige udstyret til et udendørs grillparty i det gode solskinsvejr.
I alle fald blev der mellem torsdag kl. 12.00 og fredag kl. 10.00 stjålet et havemøbelsæt, bestående af et bord og seks stole i sort, samt en kuglegrill fra en terrasse på en adresse på Århusvej i Grenaa.

Harddisk til overvågning stjålet

Politiet kan i døgnrapporten også fortælle om et indbrud i en forretning i Østerbrogade i Grenaa.
Her er der mellem fredag kl. 17.30 og lørdag kl. 9.15 blevet opbrudt et vindue, hvorefter der blev stjålet en harddisk til overvågning.