Ung lokal mand anholdt og sigtet for grov vold
Endnu en gerningsmand stilles for dommeren efter at have udøvet grov vold mod ung mand i Grenaa
En 19-årig mand fra Grenaa er sigtet for at have udøvet vold mod en anden 19-årig mand 20. april på en adresse i Grenaa.
Manden sigtes for sammen med en 23-årig mand fra Grenaa at have stået bag den grove vold. Den 23-årige blev forleden varetægtsfængslet for volden, som politiet oplyste, var sket sammen nogle endnu ikke navngivne personer.
Politiet har således nu sigtet to unge mænd for at have udøvet den grove vold. Begge de sigtede og den forurettede kendte hinanden.
Grenaa: Lokal mand i retten for grov vold
Den 19-årige mand blev anholdt tirsdag morgen kl. 08.50. Han blev stillet for en dommer i Retten i Randers tirsdag middag.
Politiet oplyser, at der vil være anmodning om dørlukning.