Fortsæt til indhold

Falske 500-kronesedler i omløb

Krimi
Af Jacob Hove

Der kan være falske 500-kronesedler i omløb i Vejle.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti, som torsdag havde en episode hos St. Thomas Apotek i Vejle.
Da en ansat torsdag afleverede penge til banken, blev en falsk 500-kroneseddel opdaget.
Det er uvist, hvornår der er blevet betalt med den, men ifølge politiet kan der altså være flere i omløb, så alle opfordres til at være opmærksomme.