15-årige drenge stoppet i stjålet bil
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra mandag 23. maj til tirsdag 24. maj
To 15-årige drenge er sigtet for brugstyveri og kørsel uden førerret.
Det oplyser Østjyllands Politi.
I går klokken 15.17 anholdt Østjyllands Politi de to drenge fra Aarhus efter en kort biljagt. Bilen var stjålet fra Viby Torv i lørdags. Biljagten begyndte på Bavnehøjvej, Opkærsvej, gennem True by, Trueholmvej og til Anelystvej, hvor bilen standsede. En person løb fra stedet og blev anholdt kort efter til fods. Den anden dreng blev anholdt siddende i bilen, da han ikke kunne nå at komme væk. De to drenge er sigtet for brugstyveri og kørsel uden førerret, og derudover er føreren af bilen sigtet for vigepligtsovertrædelse. De er begge løsladt efter afhøring.
Døgnet i øvrigt:
Færdsel
Færdselsuheld
En 29-årig kvindelig bilist kørte i går morges kl. 07.25 ad Vester Ringgade mod syd i Aarhus. Hun foretog højresving ind over cykelstien mod Viborgvej og ramte herved en 24-årig kvindelig cyklist, som cyklede syd ad Vestre Ringgade. Der skete ingen personskade.
Færdselsuheld
Grøndalsvej 8260 Viby Jylland
En 23-årig mandlig løber løb i går klokken 16.16 ad Ravnsbjergvej frem mod lysreguleret kryds ved Grøndalsvej i Aarhus. Da der var rødt for fodgængere løb han nogle meter væk fra fodgængerfeltet, ud mellem parkerede biler og ud foran en 42-årig mandlig bilist, der kørte ad Grøndalsvej og skulle fortsatte lige frem i krydset for grønt lys. Der skete herved sammenstød mellem parterne. Ingen personskade.
Færdselsuheld med personskade
Lilleringvej 8462 Harlev
En 77-årig mand kørte i går klokken 13.57 ad Lærkesving i Harlev og ville svinge til venstre ad Lilleringvej mod sydvest. En 47-årig mand kørte ad Lilleringvej mod nordøst. I krydset kørte den 77-årige ud for ubetinget vigepligt, ind foran den 47-årige, som ikke kunne nå at undvige. Den 47-årige påkørte den 77-årige og den venstre side af bilen. Begge biler blev totalskadet. Den 77-årige blev kørt til tjek på skadestuen af ambulance. Den 47-årige havde nakkesmerter og blev kørt til skadestuen.
Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Mandag klokken 17.07 førte en 22-årig mand personbil i narkotikapåvirket tilstand på Østergade i Aarhus C. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
En 22-årig mand førte i går kl. 17.07 en personbil ad Østergade i Aarhus C i narkotikapåvirket tilstand. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Kørsel uden førerret
En 17-årig mandlig bilist blev i nat klokken 02.28 bragt til standsning på Skanderborgvej i Viby J af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden førerret til det pågældende køretøj.
/KSA