Fortsæt til indhold

Nok er nok, mener politiet - Hvis du gør dette, falder hammeren

Krimi
Af Daniel Sennek

Nok er nok mener Politiet - nu må danskerne lære at holde til højre, ellers falder hammeren.
"Det handler jo grundlæggende om fremkommelighed og sikkerhed. Vi vil alle sammen gerne nemt og sikkert frem uden at skulle foretage voldsomme overhalinger over flere spor. Det sker altså kun hvis alle kan finde ud af at holde pænt til højre når cruise control er sat på 110 km/t og vejen er fri. De fleste danske motorveje har tre spor, så hvorfor ikke bruge dem?" siger Rasmus Wagner, presseansvarlig ved Hold til højre på Facebook.
Det kan være dyrt, at "glemme" at holde til højre. For har du muligheden for at trække ind i indersporet, og ikke gør det, så skal du betale 1.000 kroner i bøde. Til gengæld giver forseelsen ingen klip, men det mener Rasmus Wagner skal laves om.
"Det er min optik en rigtig fornuftig idé at sætte skærpet fokus på at huske bilisterne på at holde til højre, men jeg er bange for der skal mere til. Vi skal have politikerne til at ændre lovgivningen. Det er ganske enkelt ikke nok med en økonomisk straf i form af 1.000 kroner i bøde - der skal ét klip i kortet til" mener Rasmus Wagner.
Rådet for Sikker Trafik har lavet et overblik over de forseelser, der giver klip i kørekortet og at "glemme" at holde til højre er ikke en af dem. Derimod giver det en bøde at overhale indenom.
Indsatsen mod de farlige bilister kører i hele uge 22.