Fortsæt til indhold

Falsk færdselsbetjent med politiskilt uddeler bøder og klip i kørekortet

Krimi
Jacob Nielsen

En 21-årig mand fra Ryomgård på Djursland var ude for en besynderlig situation, da han onsdag formiddag kørte på Københavnsvej i Køge. Her blev han standset af en mand i en sort Opel Vectra, der udgav sig for at være civil færdselsbetjent og fremviste noget, der lignede et politiskilt. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden ville give den 21-årige en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet for at have kørt over for rødt lys. Den 21-årige fattede mistanke til "betjenten", som han ikke mente opførte sig, som en betjent normalt ville gøre. Han nægtede derfor at modtage bøden, og det fik den falske betjent til at køre fra stedet igen sammen med en anden person, der sad som passager i hans bil.

LÆS OGSÅ: Tre falske, tykke udenlandske betjente på spil i metroen

Den falske betjent beskrives som 30-35 år og almindelig af bygning.
Politiet undersøger sagen nærmere og advarer alle om at hoppe på et fupnummer som dette. I toppen af artiklen kan du se, hvordan et ægte politiskilt ser ud.

Del gerne advarslen i Facebook-opslaget nedenfor.