Fortsæt til indhold

13-årig afhørt

Krimi
Jacob Nielsen

Forskellige grupperinger har den seneste tid spredt en del uro i Holbæks bymidte, og tirsdag eftermiddag var den gal igen, da en 39-årig mand fra Vanløse blev udsat for knivoverfald, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Overfaldet skete klokken 15.20 i Bysøparken, hvor den 39-årige mand af ukendt årsag blev stukket i sin venstre arm, og slået i baghovedet af en ung dreng af anden etnisk oprindelse end dansk. Drengen kørte efter episoden fra stedet på en scooter, hvorpå der sad flere personer. En kun 13-årig dreng blev efterfølgende udpeget som passager på scooteren, og han blev afhørt af politiet, som nu efterforsker videre i sagen.
Ifølge Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi har man stor fokus på, hvad der sket i bymidten i Holbæk for tiden, og dette arbejde sker i tæt samarbejde med kommunens SSP folk.
Politiet opfordrer til, at borgere kontakter dem, hvis de ser uro eller optræk til uro i Holbæk, så man kan få stoppet den uhensigtsmæssige adfærd så hurtigt som muligt. I tilfælde af slagsmål eller lignende så ring 1-1-2.