Fortsæt til indhold

Kitesurfer omkommet på badestrand

Krimi
Jacob Nielsen

En 39-årig mandlig tysk turist mistede fredag eftermiddag livet i en kitesurfer-ulykke på Sønderstrand på Rømø. Det skriver jv.dk.
Manden var ude og kitesurfe med nogle venner, da vinden pludselig løftede ham 10-15 meter op i luften og han efterfølgende faldt til jorden, hvor han blev slået bevidstløs.
Han blev hastet med helikopter til Odense Universitetshospital, hvor han desværre afgik ved døden nogle timer senere, oplyser Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi til jv.dk.
De pårørende er underrettet.