Fortsæt til indhold

Svindler og bedrager folk med falske piratkopier

Krimi
Jacob Nielsen

Kender du denne mand? Så ring straks til Lokalpolitiet i Haderslev på 1-1-4. Manden har ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi i flere tilfælde solgt falske Iphone 6s´ere via Den Blå Avis.

Han har opgivet forskellige adresser i Haderslev, hvor køberne kunne komme og afhente deres telefoner. Problemet med telefonerne er bare, at de ikke har noget med en Iphone at gøre. Det er formentlig piratkopier, som kører på et Android styresystem og ikke Apples IOS.
Køberne har betalt 4000-5000 kroner for en telefon, som ikke er noget værd, lyder det fra politiet, som meget gerne vil have fingre i den lidt for smarte telefonsælger.
Heldigvis findes der et foto af manden, der har udleveret telefonerne og taget imod pengene. Se godt på det. Hvis du mener at genkende manden, bedes du kontakte Lokalpolitiet i Haderslev på telefon 1-1-4.