Fortsæt til indhold

Benet ude af sideruden, 200 km/t og 172 sigtelser

Krimi
Af Daniel Sennek

172 sigtelser, deraf 16 betingede frakendelser og hastigheder, der kom over 200 km/t. Det var hvad Syd- og Sønderjyllands Politi kunne tælle op efter en målrettet indsats på vejen omkring Padborg Park ved arrangementet ”Danmarks hurtigste bil”.
En hel del, og Syd- og Sønderjyllands Politis færdselsafdeling havde da også til lejligheden fået assistance af videooperatører fra andre kredse i Jylland og på Fyn. Men tallet overrasker alligevel.
"Jeg må indrømme, at jeg er en anelse chokeret, selv om jeg har set meget i min tid, siger lederen af færdselsafdelingen," vicepolitiinspektør Knud Reinholdt.
Der blev kørt endda rigtigt hurtigt ude på de veje, hvor ganske almindelige familier også færdedes i weekenden.
Ikke mindst motorcyklerne lå langt over det acceptable - ofte med hastigheder på mere end 150 km/t og i enkelte tilfælde over 200 km/t og det på almindelige landevej.
Positivt var det, at ”kun” en spiritusbilist (knallert) blev sigtet. Det vidner lidt om, at man valgte ikke blande spiritus og kørsel sammen.
Det samlede resultat fredag, lørdag og søndag blev:
160 sigtede, der generede i alt 172 sigtelser.
Bl.a. fordelt på:

  • 41 overtrædelser af hastigheden på motorvejen (130 km), heraf 13 betingede frakendelser
  • 27 overtrædelser på motorvejen (110 km/t), heraf 2 betingede frakendelser
  • 31 overtrædelser på landevej (80 km/t), heraf 1 betinget frakendelse.
  • 6 for tæt kørsel,
  • 12 mobilsnakkere samt
  • 15 for manglende brug af sikkerhedssele.

I et tilfælde havde føreren af køretøjet venstre ben ud af sideruden hen over det udvendige sidespejl! Det kan ende med en betinget frakendelse.