Fortsæt til indhold

Hængebugsvin i skur blev trafikoffer

Et hængebugsvin måtte aflives efter at dyrets skur var blevet påkørt

Krimi
Af Martin Schultz

Et hængebugsvin måtte onsdag middag lade livet, efter at det skur, som det opholdt sig i, var blevet påkørt af en bil.
Ifølge Østjyllands Politi mistede en 74-årig mandlig bilist onsdag kl. 12.33 herredømmet over sin bil på Slemmingvej ved Kirial.
Manden kørte ind i en have og påkørte et lille skur, hvor hængebugsvinet befandt sig.
Ifølge politiet måtte hængebugsvinet aflives efter påkørslen af skuret.