Voldelig dansende mand slog en anden dansende mand
Af Jørgen Flindt
De dansede ikke med hinanden, men de dansede ind i hinanden, og det var åbenbart mere end en 34-årig mand fra Kolding brød sig om.
Så han sendte et knytnæveslag i hovedet på den anden dansende mand, også en 34-årig mand fra Kolding, som fik flænger ved øjet ud af det voldelige overfald.
Stedet var Old Irish Pub i Kolding, og tidspunktet var lidt efter klokken fire søndag morgen.
Den 34-årige mand, der uddelte slaget, er nu sigtet for vold. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.