Nu må du snart køre hurtigere på vejene
Af Daniel Sennek
"MERE FART PÅ TRAILERE OG CAMPINGVOGNE FRA 1. JULI"
Sådan skriver politiet på deres Facebook-profil, og årsagen skal findes i en lovændring
For hvis du er en af de mange danskere, der drager på campingferie denne sommer, eller hvis du er håndværker eller privatperson, der kører med trailer eller andet påhængskøretøj, så kan du snart komme lidt hurtigere frem på vejene.
Lovændringen betyder nemlig, at folk med campingvogne, trailere og andre påhængskøretøjer fra 1. juli må køre op til 100 km/t på motorvejene frem for de i dag tilladte 80 km/t – og op til 80 km/t på andre veje. Det forudsætter blot, at køretøjerne lever op til en række tekniske betingelser.
Læs mere om de tekniske betingelser på http://bit.ly/1VJw7Ca